Treff siden den 16.10.00Treffteller

 

AMERIKABREV

fra John O. Johnson (Storvuku)

 

 

 

Hr. Redaktør.                                                                                                           Eislef i Minn. 30 Novbr. 1903.

 

Jeg har nu og da haft anledning til at se deres blad, og jeg skal sige dem, at det er Iigesom at treffe en kjær ven fra hjembygden hver gang det sker. Tillad mig derfor, hr. redaktør, at skrive nogle linjer i deres ærede blad. Jeg er nok ingen skribent, men de faar tjene mig i at tage det som det er. Jeg maa begynde med veiret, det har efter 20de Oktober været udmærket. sidste halvdel av September og første halvdel av Oktober havde vi formeget regn, saa trøskingen tog lang tid, men avlingen var i aar ligesom de to foregaa­ende udmærket, og i aar er priserne gode, og det er bra for farmerne, thi arbeidshjelpen er meget dyr og ikke god at opdrive. Hele tiden fra midten av Juli til nu har arbeidslønnen været 35 daler maaneden for hel maaned, og 2 daler dagen for kortere tid, og da skjønner de godt, at farmerne ikke kan lægge sig på latsiden. Heromkring Eislef dyrkes alle ting som vokser i Minnesota, især hvede, byg, havre og lin. Fædriften er ogsaa i opsving. Da norskerne kom her for ca. 20 aar siden fik man jorden næsten for ingen ting, vilket endnu er tilfeldet mange steder. Men nu er jorden kommet i pris, og mange har solgt og reist længere vest til Nord Dakota og flere steder.

De er arbeidsomme bra folk størstedelen. Og nu har de maatet betale 35 a 40 daler ekerne for sine farme, og naar man betænker den gode jordbund saa er jo heller ikke dette egentlig for dyrt. Nu i høst da pløiingen var forbi, ble jeg og min kone enige om at tage os en tur og faa lidt frihed. Ja dagen blev endog bestemt til 22de Novbr. og da reiste vi til nærmeste station Fox­home, og K. 0. Karlgaard var med og tog hestene tilbage. Kl. 9 1/2 aften kom toget og førte os tit Fergus Falls, og længere kunde vi ikke komme den dag, da jeg skulde træffe min broder som boede der. Om morgenen var vi ikke sikker paa hvor vi skulde drage, enten til Beining (Vining) til Ole E. Stene, eller til Kron til Ingeborganna Storvukku, men saa siger min datter som er der i skole, at vi maatte reise til Ingeborganna, som jeg saaatsige var opvoxet sammen med, og turen gik da altsaa did. Stationen kaldes Melby og er opkaldt etter en norsk mand med dette navn. Vi reiste igjennom de store norske settlementer, hvor vi paa stationerne ikke hørte stort andet end norsk maalføre, og da vi var naaet Melby, blev det om hesteskyds at gjøre, og den fik vi ganske snart, og inden en time var vi paa Ole Ellingsens (Ulvildens) farm, som ligger ved indsøen Christine, og Ole og Ingeborganna kom ud og bad os velkommen, og vi fik da stige ind i Ingeborgannas nye hjem. Dette er ingenlunde af de daarligste. Stuebygningen er opført af mursten med 6 rum under og 6 ovenpaa, med kjelder under hele huset. Ja de kan tro, hr. redaktør, at det blev værdalssnak den aften. Oles broder Lars kom ogsaa tilstede, og han er bekjendt for den mest snakkesalige i hele settlementet. Ole og Lars er som de ved sønner av den bekjendte Elling Storstuen (Ulvild). Den følgende dag fulgte vi Lars hjem. Det var en helligdag (Amerikas bede­dag), denne bliver bestemt av præsidenten. Da er det takkegudstjeneste i alle kirker og bedehuse. I aar var der meget at takke for, en ualminnelig rig avling, og meget andet som maa kaldes Herrens velgjerninger. Men desværre ogsaa her bliver by og tak ikke ihukommet alle tider, dagen feires ogsaa med dans og drik. Saa kom dagen vi skulde reise og vertsfolket fulgte os til stationen og kl. 5 var vi igjen i Fergus Falls, og der blev vi i 2 døgn. Fergus Falts er den triveligste by jeg endnu har besøgt. Den er bekjent for sine gode skoler, der er 2 Engelske høiskoler, en for gutter, og en for jenter. Byen havde ved folketeltingen for 3 aar siden omkring 9000 indbyggere, men nu er mange flere. Søndagsmorgen togede vi igjen til Foxhome hvor vi ankom kl. 6 1/2. Der mødte K. 0. Kartgaard igjen med skyds. Efter at have været hjemme i 3 timer kjørte vi til Vuku Kirke, det høres besynderligt, men det er saa. Den opførtes i sidste sommer, og ligger en engelsk mil fra os. (Den brandt ned til grunnen den 6/7-1949 og ny ble bygd og innviet i Januar 1950.) Omtrent 1 norsk mil lenger i vest ligger Stiklestad Kirke, om­trent af lignende størelse som Vuku. Vi lever saaledes i et nyt Værdalen i mange maader. Jeg faar nu slutte, jeg tilønsker eder alle en glædelig jul og et godt nytaar. Jeg føler mig i dette øieblik saa nær eder at jeg titulerer mig som ægte værdaling enskjønt verdenshavet ligger imellem os.

 

JOHN 0. JOHNSEN

(Storvuku)